Halvøen med borgen, Alanya - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch-Hansen
Halvøen med borgen, Alanya
Små fiskerbåde - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Skibe istandsættes i havnen - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Små fiskerbåde
Skibe istandsættes i havnen
Fotofælde: 1 Euro - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Havnen set fra det røde tårn - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Fotofælde: 1 Euro
Havnen set fra det røde tårn
Havne idyl - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Havne idyl
Fyrtårnet - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
En vi mødte - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Det røde tårn - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Fyrtårnet
En vi mødte
Det røde tårn
Udsigt fra borgen - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Udsigt fra borgen
Pia's mand i foran huset - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Husets kælder - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Pia's mand i foran huset
Husets kælder
Svenske Pia sammen med Annette - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Svenske Pia sammen med Annette
Grønt marked - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Nødder - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Grønt marked
Nødder
Fiske marked - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
"Take picture, show all Danish girls" - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Fiske marked
"Take picture, show all Danish girls"
Det romerske teater i Side - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Romersk fontaine i Side - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Det romerske teater i Side
Romersk fontaine i Side
Kulliye moskeén i Manavgat - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Manavgat-floden - Don’t go!! - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Kulliye moskeén i Manavgat
Manavgat-floden - Don’t go!!
Stranden vrd flodmundingen - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Tyrkiske pandekager - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Stranden vrd flodmundingen
Tyrkiske pandekager
"Fotofælde" :-) Erik - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
"Fotofælde" :-) Annette - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
"Fotofælde" :-) Erik
"Fotofælde" :-) Annette
Dim hulen - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Sapadere canyon - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Dim hulen
Sapadere canyon
Ferskvands krabbe
Vaskeri med tøj til tørre i det fri - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Lilla Appartments i baggrunden - Tyrkiet - Alanya - Annette og Erik rejser © Annette Lise Uttenreitter og Erik Munch
Vaskeri med tøj til tørre i det fri
Lilla Appartments i baggrunden

Tyrkiet - Alanya

Annette og Erik rejser:

 

Alanya ligger ved Tyrkiets sydkyst ud til middelhavet. Byen har ca. 135.000 indbyggere og er gennem årene blevet et populært rejsemål , hvilket ses tydeligt med de mange mere eller mindre kønne hotelbyggerier i området. Vi besøgte Alanya i marts måned, hvor temperaturene var omkring 20 grader. Det er et udmærket tidspunkt at udforske byen, dels er det ikke så varmt, og dels er det tidligt på sæsonen, så der ikke er så mange (men rigeligt) med mennesker i byen. Badestrandene var tomme, og folk var først i gang med at opbygge strandbarer og diskoteker til sommerens store rykind af solhungrende gæster. Der er en gammel hyggelig bymidte med små butikker, cafeer, moskeer og enkelte gamle tyrkiske huse. Der er små fine parker og et par flotte brede hovedgader, bl.a. den ganske flotte vej langs med vandet, som ved Ataürk pladsen går over i Atatürk gaden. Fra byens midte strækker der sig en halvø ud i havet. På den ene side af halvøen befinder de fleste hoteller sig, her findes også de bedste badestrande, bl.a. Cleopatra-stranden.

 

Borgen: På halvøen ligger ruinerne af en borg og et stort fæstningsværk, Kale. Det meste af borgen blev bygget i 1300-tallet, men bygningen historie rækker helt tilbage til Romerne og det byzantinske rige. Borg-anlægget består af ca. 83 tårne, 140 bastioner og en 6,5 kilometer lang mur. Borgen fungerer i dag som museum, og man betaler en mindre entré for at komme ind. Vær opmærksom på at entréen dækker både det store fæstningsanlæg på toppen, samt den noget mindre, men mere interessante borg ved Ehmedek længere nede. Man kan komme til borgen, enten med bus eller med en af de mange taxaer, der holder tæt på ”det røde tårn”, hvor vejen op til borgen begynder. Man kan også gå derop, enten ad vejen (5 km) eller ad stien der begynder kort efter det røde tårn. (Skilt i højre side af vejen). Der er også en længere tur, der går ad en sti langs med kysten, denne tur gik vi første gang. Uddrag fra vores dagbog:

 

”Fra det røde tårn gik vi først ad en lille vej forbi flere gamle huse, og derefter fortsatte vi ad en sti mod fæstningen. Stien lå utrolig smukt med fæstningsmure højt oppe til den ene side og det turkisblå hav til den anden side. Den snoede sig forbi ruiner, små haver og mere eller mindre beboelige huse. På et tidspunkt delte stien sig, og vi spurgte to små skolebørn om hvilken vej, der gik mod borgen (Kale) - de pegede mod højre, men rakte samtidig fnisende hånden frem og sagde: "money, money". Vi mødte en tysker på vejen og snakkede om den utrolige kontrast mellem alle de store hotelområder på begge sider af forbjerget med borgen og så det smukke område og natur, vi gik igennem. Stien var ikke særlig godt markeret, ind imellem ganske stejl og brolagt med store sten - guf for os gamle "bjerggeder", men ind imellem hårdt for gamle ben. Ved et gammelt faldefærdigt hus så jeg en lille dreng på 3-4 år stå i døren uden bukser, men pludselig havde han fået bukser på og kom styrtende efter os og råbte: "kale, money", mens han rakte hånden frem. Enten var han hurtig til at lære, eller også havde mor fået ham hurtigt i tøjet, da hun hørte, der var folk på vej”.

 

Stien endte ved en vej, men herfra var der stadig et stykke til borgen. Undervejs var der utallige små boder, hvor de solgte tørklæder, duge og friskpresset juice. Vel oppe betalte vi en entre på 10 lira og gik så ind og så ruinerne. Selve den store borg på toppen er ikke i så god stand, men der virker stille og fredfyldt og udsigten over byen, middelhavet og Taurusbjergene er helt forrygende.

 

Ehmedek: Fra borgen går der en fin brolagt sti ned mod Alanya. Undervejs passerer man et borgtårn, gamle haver og en karavanestation fra Osmannisk tid. Lidt nede viser et skilt mod Ehmedek, en lille gammel landsby med smukke gamle huse og en moske fra 1600-tallet. Går man gennem landsbyen kommer man til en anden, mindre borg. Denne borg, som også var en del af borgkomplekset, var faktisk mere interessant, underligt at man ikke skilter mere med det. (Entrebilletten til borgen gælder begge steder).

 

Pia og Ehmedek: I Ehmedek var der pludselig en, der hilste os på svensk, det viste sig at være en tyrkisk gift ung svensk pige, Pia. Hende og hendes mand havde overtaget hans bedsteforældres gamle landsbyhushus, og her stod de nu og solgte forskellige ting og souvenirs, bl.a. mange flotte tørklæder, mens deres to små børn legede ved siden af. Vi fik lov til at komme ind i husets kælder, hvor de havde mange fine gamle ting, redskaber og en vugge. Huset ligger næsten lige overfor den gamle moske, som også er et besøg værd. Så læg endelig vejen omkring Ehmedek og kig forbi hos Pia og hendes mand. Bag moskéen finder man en lille, til tider stejl sti ned, mod Alanya. Stien passerer undervejs gamle grave og forvitrede borgtårne og ender ovenfor ”det røde tårn”.

 

Det Røde Tårn: Det Røde Tårn (Kizil Kule) ligger for foden af halvøen på havnesiden. Dette tårn er et af Alanyas vartegn og ses også på byens flag. Tårnet er en del af fæstningen og er bygget i 1226. Det har fået sit navn efter de røde sten, som den øverste del af tårnet er bygget med. Tårnet er en ottekantet bygning i fem etager, det er 33 meter højt og måler næsten 30 meter i diameter. I midten af tårnet er der indbygget en vandcisterne, der kunne samle regn op i den nedbørsrige vintertid. Bygningens nederste etage rummer en lille udstilling. Fra tårnets øverste, åbne etage, er der en formidabel udsigt ud over havnen. På fjerde etage kan man se åbningen til den store vandcisterne i midten. Følger man murerne sydpå langs kysten når man til resterne af det gamle skibsværft, Tersane, ligeledes fra 1200 tallet. Her kan man se fem store haller, hvor galejerne blev bygget. Der er også modeller af værktøj, en kran og et skibsskrog.
Vær opmærksom på at der er billigere at købe en billet, som gælder både til ”det røde tårn” og skibsværftet .

 

Damlatas hulen: Hvor Kleopatra-stranden møder halvøen ligger Damlatas hulen. En lille, ca. 50 meter lang, men meget fin drypstenhule, helt bestemt et besøg værd.

 

Marked: Rundt omkring Alanya bliver der dyrket meget frugt og grønt, både appelsiner og de små Alanya-bananer. Prøv at tage en tur til tirsdagsmarkedet hvor man kan gå rundt, kigge på de mange farverige boder og købe frisk frugt, grønt, fisk og krydderier. Man kan også stille både tørst og sult i de mange små spisesteder på markedet. På en af vores ture besøgte vi en bl.a. en frugtplantage, hvor vi blev beværtet med forskellige slags frugter og en drik lavet af johannesbrød. Vi plukkede appelsiner direkte fra træerne, og de have en helt fantastisk smag, noget ganske andet end dem vi køber herhjemme.

 

Udflugter fra Alanya: Der er mange udflugtsmuligheder fra Alanya f.eks. op i de bagvedliggende Taurusbjerge. Vi besøgte bl.a.:

 

Sapadere canyon (entre): Turen op til kløften gennem bjergene er ganske flot og afvekslende med bjerglandskaber, dyrkede områder, små landbyer og skove. Det er skønt at se andet end store bygninger og hotelkomplekser. Ved indgangen til kløften ligger et lille spisested, og det er også her, man køber billetter til turen. Gennem kløften følger man floden op mod et lille vandfald, første del er på grusstier, men derefter går man på træbroer, der hænger langs klippevæggen og hævet over floden. Turen er en lille km hver vej og byder på mange smukke naturoplevelser.

 

Dim Cay: Langs med Dim Cay floden ligger der mange picnic-steder samt små og store restauranter, nogle ligger på små flåder ude i floden eller husene står på pæle over floden. Om rådet er meget besøgt om sommeren, hvor der er noget køligere end inde i byen.

 

Dim hulen: En stor drypstenhule der ligger 234 meter over havets overflade. Hulen er 360 meter lang og er en af de længste i Tyrkiet. Den indvendige temperatur er 18-19 º C, og luftfugtigheden er ca. 90 % hele året. Hulen blev først åbnet for besøgende i 1999. Ved hulens indgang er der to muligheder: den lange tur ind i bunden af hulen der ender ved en lille sø, samt en kortere på omkring 60 meter for dem der ikke er så glade for at være for længe under jorden. Det er en helt speciel oplevelse, og undervejs passerer man mange sjove/spændende og sære formationer, der hurtigt kan sætte fantasien i gang.

 

Side og andre oldtidsbyer: I det gamle Side finder man resterne af den romerske by bl.a. et meget velbevaret teater og adskillige andre ruiner, der dækker et stort område. Nede ved vandet er der nogle rester fra bl.a. Apollon-templet. De hvide marmorsøjler og bygningsrester står meget dekorativt mod det azurblå Middelhav. I området omkring Alanya/ Antalya findes der også mange andre ruinbyer, borge, og andre levn fra oldtiden. Tæt på ligger også Aspendos med Europas mest velbevarede romerske teater.

 

Manavgat: Ved byen Manavgat kan man besøge Kulliye moskeén bygget i 2004 med den blå moské i Istanbul som forbillede. Moskeén kan rumme op til 4000 personerer og er ganske flot både ind- og udvendig, men originalen er nu flottere! Læg mærke til at der nede i det yderste hjørne til højre er indrettet et lille supermarked!

 

Manavgat-floden - Don’t go!!: Vi havde meldt os til en tur hvor vi bl.a. skulle på en sejltur på Manavgat-floden (uddrag fra vores dagbog):

 

”Vi satte os nu ind i bussen og kørte knap 500 meter ned til Manavgatfloden, hvor vi skulle: ”Sejle ned af den grønne snoede flod og det smukke delta” for senere at gøre holdt ved: ”en smuk strand, med mulighed for at bade/shoppe i de små hyggelige boder”. Her skulle vi også have frokost. Den ”smukke flod” var fyldt med plastikflasker og andet affald langs bredderne og de angivelige ”pelikaner og skildpadder” man måske vil kunne se, var bare store måger og fodbolde der flød i vandet. Vi sejlede en halv time og lagde så til ved en bred sandtange sammen med et utal af andre både. Her fik vi så frokost, som for øvrigt var forbløffende god og bestod af kylling, kofte, små oksekødsfrikadeller, ris, salat og brød. Derefter havde vi næsten en time til at gå på stranden og kigge på de hyggelige boder, som mest bestod af lasede pavilloner, hvor de solgte de sædvanlige tørklæder mm. Så da vi havde brugt 10 min. på det, satte vi os op på skibet i lighed med flere andre. Måske kunne man have brugt en time der hvis man ville bade, men det var det nu for koldt til. Inden vi sejlede fra Manavgat, kom der en fotograf rundt og tog billeder ad os alle sammen - denne turistfælde ville vi ikke falde i, så vi takkede højlydt nej, men han tog billeder alligevel :-). Da vi kom tilbage kom fotografen hen til os og viste os et par, for øvrigt ok billeder af os begge, ”you are very fotogenic", sagde han, og til bød os billederne til halv pris (10 lire for begge) - så der fik han os”.

 

Spisesteder: Der er, selvfølgelig, utrolig mange spisesteder i Alanya- nogle rene turistfælder. Mange steder står de udenfor og prøver at få folk ind, og lokker med diverse tilbud. Det er svært at vælge og nogle gange svært at sige nej, men man kan jo heller ike gå ind til dem alle sammen, men som der var en der sagde til os, da vi, emdnu engang takkede nej til et tilbud: ”I´m her to make money, you here to spend money”, og det er jo ganske rigtigt.

 

Lider Paca: Vi fandt et rigtig godt lokalt spisested i nærheden af hotellet, det er så lokalt, at de ikke serverer alkohol, men maden er rigtig god og tyrkisk. Da vi havde afgivet vores bestilling fik vi, hver gang, som gratis forret, et stort fladt ostegratineret brød (Lavas), hertil Tyrkiets svar på Tzatziki, samt en salsa af chili og tomat. Brødet er nærmest af pizzastørrelse og stiller den første sult. Stedet kan varmt anbefales. Der er Indgang ned af en trappe fra gaden, Lider Paca, Hasan Akçalıoğlu Cad. 25.

 

Theos Place: På samme gade og tæt på ligger Theos Place, også et ganske godt spisested. Uddrag fra vores dagbog:

 

På Theos (the thirsty and hungry travellers slår til igen). Nå på Theos bestilte vi tyrkisk mad, en hyrdegryde som Mathias anbefalede. Det var en slags sammenkogt ret med grønsager og små stykker oksekød, serveret rygende varm i en lille stengryde, hertil Pilaf-ris og pomfritter???? Selvfølgelig havde de en tyrkisk rødvin til very special Price for you (60 lira = 210 kr.), så den tog vi også. Nå, det var jo Eriks fødselsdag og både mad og vin var rigtig godt. Vi lovede at anbefale stedet, så det er hermed gjort. Der var ikke mange gæster så Mathias kom flere gange hen og snakkede, han havde boet et par år i Sverige (surprise) og talte rigtig godt svensk. Vi snakkede en del om fodbold, han kendte godt AGF, som havde kostet ham en del penge, når han havde spillet på dem, de taber altid sagde han. Selv var han Galataseray fan, men da vi nævnte at vores søn arbejdede i FCM, sagde han: Midtjylland, de spiller i aften, og så gik de op og rodede med tv'et indtil det viste FCM mod Nordsjælland i stedet for tyrkisk fodbold. Det blev en hyggelig aften, god mad og efterfulgt af tyrkisk te, "for free as i promises today", samt et par glas Raki, noget lignende Ouzo, en opskrift som grækerne huggede fra tyrkerne ifølge Mathias og Theo.

 

Overnatning: Der er utallige muligheder for overnatning i Alanya og omegn. Langs med Kleoppatra-stranden ligger de fleste hoteller, og kun hoteller. Vi havde bestilt rejsen gennem SunTours og valgte at bo i et såkaldt lejlighedshotel inde i byen.

 

Lila Appartments: Hotellet lå inde i et almindeligt boligkvarter midt i mellem de to hovedgader med gåafstand til centrum, havnen og stranden. Lejligheden bestod af en lille stue med 2 sovesofaer, spisebord, et køkkenbord med 2 kogeplader, køleskab og udgang til en lille altan. Desuden var der et lille soveværelse samt bad. Hotellet fremtrådte lidt slidt, men personalet var flinke og hjælpsomme. Der var mulighed for at købe, en i øvrigt, ganske udmærket morgenmad på hotellet. Der var der mange små butikker og supermarkeder, samt spisesteder i området.